Udskriv siden

Opstaldningsregler (Gældende fra 1. august 2009)

Ved leje af boks på Holte Rideklub skal der udarbejdes lejekontrakt i 2 eksemplarer, som underskrives af såvel klubben som pensionæren. Boksen kan ikke fremlejes til andre i tilfælde af sygdom m.v. Før indflytning betales 1. måneds leje samt depositum iht. gældende prisblad. Pensionæren forpligtiger sig til at overholde klubbens gældende vedtægter og ordensreglement.

Bokslejen skal betales månedsvis forud. Dvs. boksleje for marts måned betales 1. marts. Det er et krav, at klubbens opkrævninger tilmeldes PBS Betalingsservice.

Ved leje af heste- eller ponyboks er der samtidig adgang til klubbens faciliteter så som ridehuse, udendørsbaner, rotunde, folde, cafeteria, opbevaringsrum og omklædningsrum mv. iht. til klubbens gældende reglement. Såvel pensionær samt øvrige ryttere skal være medlem af HRK.

Pensionæren og evt. parter skal overholde de af personalet udstukne anvisninger om færden på HRK’s etablissement.

Lejer må under ingen omstændigheder selv forsyne sig med foder eller strøelse til sin hest/pony. Ønsker lejer anden fodring/strøelse af sin hest/pony end den, som HRK tilbyder iht. gældende prisliste, sker dette for egen regning.

Pensionær og evt. parter har pligt til at rydde op og renholde efter sig og sin hest efter endt ridning mv. Ved oprydning forstås, at sadler, hovedtøj, striglekasser, dækkener m.v. opbevares på de af personalet eller ved opslag angivne steder. Ved renholdelse forstås, at som minimum fejes staldgang, vandspiltov, solarium og skridtbånd efter endt brug.

Foder må under ingen omstændigheder opbevares indendørs medmindre det sker i lukkede beholdere på de af personalet anviste steder. Ved foderspild fejer man øjeblikkelig efter sig.

Ved fraflytning kan boksen opsiges med en måneds skriftligt varsel til den 20. i måneden. Dvs. ønsker man at opsige sin boks til fraflytning 31. marts, skal denne opsiges SKRIFTLIGT til klubbens kontor senest den 20. februar. Depositum vil blive refunderet, når alle restancer til klubben er betalt. Vælger man at fraflytte før fraflytningsdato, skal man stadig betale fuld opstaldnings- og foderpris til og med fraflytningsdato.

Regler for reservation af bokse gældende pr. 1. august 2009:

• Fraflytning i en periode hvor der ønskes reservation af boks skal varsles 1 måned forud – til kontoret – SKRIFTLIGT – inden d. 20. i måneden før, (dvs. fraflytning til d. 1. juni skal varsles senest 20. april).

• Evt. forlængelse af reservationsperioden ud over det aftalte skal ligeledes varsles skriftligt til kontoret – mindst 14 dage før reservationsperiodens aftalte slutdato.

• Denne varslingspligt gælder ikke ved sygdom hos hesten – dog gives der ikke refusion af indeværende måned. Dvs. bliver hesten/ponyen syg den 17. i måneden betales fuld pris måneden ud.

• Reservationspris er i øjeblikket kr. 975,- pr. måned

• Den mindste periode som kan reserveres er en måned. Dvs. at der ved fraflytninger på under en måneds varighed betales fuld boksleje. Ved fraflytninger over en måneds varighed, betales 975/30*antal reservationsdage + normal boksleje for de dage i måneden hvor hesten er i sin boks.