Københavnsmesterskabet er godt i gang
Af: Mathilde Ring
3. kvalifikationsrunde: Sportsrideklubben den 24. – 25. april
Traditionen tro løber Københavnsmesterskabet over 3 kvalifikationsrunder og en finale. Finalen bliver afholdt på Holte Ride-Klub den 6. juni 2010. Mesterskabet er åbent for medlemmer af Holte Ride-Klub, Sportsrideklubben og Vallensbæk Rideklub.
I skrivende stund har to af kvalifikationsrunderne været afviklet i henholdsvis Holte Ride-Klub og Vallensbæk Rideklub, hvor flere HRK-ryttere har opnået flotte placeringer, og ligger godt til, at opnå finalepladser.
Efter 3. kvalifikationsrunde findes de ryttere, der er kvalificerede til finalerne. Antallet af kvalificerede til finalerne vil være 1 pr. påbegyndt 4 startende ud fra det totale antal startende i kvalifikationsklasserne i hvert enkelt mesterskab.
Finalen: Hver ekvipage tager halvdelen af de point, som ekvipagen har optjent i kvalifikationsrunderne, med til finalen. Har en ekvipage således opnået 15 point i kvalifikationsturneringen, tager ekvipagen 7,5 point med til finalen. I finalen tildeles hver ekvipage ligeledes point i.h.t. ekvipagens placering. Disse point lægges oveni de point, som ekvipagen har med sig til finalen fra kvalifikationsrunderne.
Vinderen af Københavnsmesterskabet er den ekvipage med flest point i alt efter finalen (halvdelen af de optjente point i kvalifikationsturneringen samt alle de optjente point i finalen).
Vi ønsker vore ryttere alt held og lykke i Sportsrideklubben den 24. – 25. april, hvor 3. kvalifikationsrunde af mesterskabet bliver afviklet.
Se mere her14.04.2010