Udskriv siden

Bundgaard Byg Cup

Af: Rasmus Birk

Holte Ride-Klub er stolte over, at kunne afholde 1. kvalifikation af Bundgaard Byg Cup under vores dressur landsstævne den kommende weekend (19.-21. marts)


Bundgaard Byg Cup er en cup, som løber over 3 kvalifikationsrunder og derefter en finale, hvor ekvipagerne rider om en samlet præmiesum på 75.000kr.
Bundgaard Byg Cup rides i Intermediaire I og Intermediaire I kür, og vinderen af kvalifikationsrunden er den ekvipage, der har den højst sammenlagte procentsum fra hver af de to klasser. Står to eller flere ekvipager lige, vinder den ekvipage, der er bedst placeret i Intermediaire I kür.
De 15 bedste ekvipager fra 1. dagens Intermediaire I går videre til 2. dagens Intermediaire I kür.

Der er udvalgt nogle af landets bedste dommere til at dømme Bundgaard Byg Cup. Her på Holte Ride-Klub er det Birthe Weilby (overdommer), Lena Haugaard ( A+ dommer) og Lene Ejby Christiansen ( A+ dommer), som skal dømme cuppen begge dage.

Der er lagt op til en spændende men hård konkurrence blandt de 17 ekvipager, som har meldt til start på Holte Ride-Klub.
Hver rytter har opnået flotte individuelle resultater og resultatet af Bundgaard byg 2010 er langt fra forudsigeligt.

Læs mere om Budgaard Byg Cuppen her (link til forbundets hjemmeside)

18.03.2010