Udskriv siden

Reportage fra DM i dressur for hold

Af: Rasmus Birk

HRK blev her i weekenden nr. tre i trøstfinalen søndag og blev samlet nr. 9 i et i øvrigt meget stærkt rytterfelt.

Susie, Kathrine, Charlotte og Karen kæmpede sammen med deres heste i dag søndag heroisk for at revanchere lørdagens dårlige placering i kvalifikationsrunden, hvor det stod klart, at de måtte i trøstfinalen.

Pointene fra lørdagen fulgte med, så derfor var det desto flottere, at det lykkedes dem at komme en plads højere sammenlagt og dermed få en placering og med til den efterfølgende smukke præmieoverrækkelse til hest.

Det var en fornøjelse at være med til at se et stærkt sammenhold i sær om søndagen og den efterfølgende hujen når en af Holterytterne havde været på banen. Flere Holte-folk havde fundet vej til Hellerup og det gjorde ikke hujen mindre. Tak for det!

Mesterskabet blevet sammenlagt vundet af Vallø Sportsrideklub med Midtsjællands Rideklub og Vestbirk Rideklub på henholdsvis anden og tredje pladsen.

Efter en meget våd bane lørdag var vejret perfekt søndag lige fra tidlig morgenstund. Sportsrideklubben kan som arrangør af dette mesterskab være tilfredse med afviklingen af et super stævne.

Janne, stævneudvalget







23.06.2009