Udskriv siden

Forårshilsen fra hobbyavleren

Af: Rasmus Birk

Forår er føltid, og som en del af jer allerede ved, er jeg slået ind på en ny vej; den som hobby-avler af DV-heste.

Sidste år fik jeg mit første føl, og det var en kæmpe oplevelse. Trods Lindas ihærdige forsøg, var jeg for sløv til at sende hende et par billeder af "barnet" til offentliggørelse i Hippodromen. Oplevelsen var så stor, at jeg besluttede at ifole min hoppe igen, og i år har jeg tænkt mig at dele oplevelsen med de af jer, der har lyst til at læse dette indlæg. Nu er i advaret; -det handler om avl !!! Lad os starte med begyndelsen.

I efteråret 2006 købte jeg min sorte hoppe, Brentina, som er efter den tyske hingst Depardieu med Rambo som morfar. Begge disse hingste har været placeret flere gange i Grand Prix- klasser, så der må siges at være en vis sandsynlighed for at Brentina i det mindste kan lære de lettere øvelser, hvilket rækker fint til mig. Til gengæld ved jeg også, at hun ruller med øjnene, hvis jeg hæver en enkelt bom 10 cm over jordhøjde. Hun tror ganske enkelt ikke på, at man skal OVER den. Løsspringning HAR været prøvet som afveksling, da hun på et tidspunkt var opstaldet og i ridning hos Jan og Sofie på Noagaard --men: "Birgitte, jeg tror vi skal finde på noget andet til hende, for det her kommer hun ALDRIG til at synes er sjovt." Det gjorde vi så.

I vinteren/foråret 2007 gik jagten ind på en dressur-orienteret svigersøn. Det skulle vise sig at blive en laaaang rejse. Intet var jo for godt til min hoppe. I disse tider med internet og sædforsendelser er der ikke megen romantik tilbage til hoppen. "Barnet" kommer -om ikke med storken, så med posten, og dyrlægen ordner resten. Jo i den sag var der nærmest frit valg på alle hylder. Hvis nogen nu skulle tro, at så var det valg jo let og hurtigt klaret; så tro om igen!! Det er ligesom at gå ind i et sliksupermarked af gigantiske dimensioner og så kun måtte vælge EEN ting. Er det måske let??? Nå, selv om jeg hurtigt besluttede at begrænse min søgen til Danmark, Sverige og Tyskland, så var der jo stadig mere end et par emner at forholde sig til, og selv om Brentina er indfodet (vender forhovene indad som en genert pige) hvilket medfører, at svigersønnen skal stå - nej ikke udad - men 100% korrekt fortil, så var der stadig mange tilbage. Nu er genetik jo også så tilpas finurlig en ting, at selv den bedste hingst kombineret med den bedste hoppe -begge individer vurderet både eksteriør og afstamningsmæssigt, meget vel kan give et ret ordinært afkom..... og det var jo ikke det, jeg var ude efter at lave. Venner og bekendte har talrige eftermiddage/aftener lagt øre til og kommet med deres vurdering af; -man kunne jo godt bruge... men den der er altså også fantastisk...og den hoppelinie som ligger bagved...og den der har givet SÅ mange kårede...ham her er far til... og denne her har vundet sin materialprøve...denne her har givet flere fine afkom i kombination med.....denne her havde 415 bedækninger sidste år.....denne her er far til auktionens dyreste føl.... prøv lige at se hvor elastisk og op-ad-bakke han bevæger sig..Hold da op hvor var det ikke let.

Som med så mange andre sager skulle det vise sig, at valget lå snublende lige for. ROSENTANZ. Han er efter Rohdiamant (lige som Blue Hors Romanov) og har Sao Paolo til morfar. Hvem er så det?? Jo, han er såmænd far til Isabell Werth`s Satchmo. Indtil sidste år stod Rosentanz i Tyskland, men nu står han hos/ rides af Michael Søegaard og han har været startet et par gange i middelsvær dressur i vinter. Hans ældste afkom er i år 4 år og det skal blive spændende at se hvordan de klarer sig i gangartsklasser og egnethedstests. Valget faldt på Rosentanz, fordi moderen til min hoppe har 3 afkom efter ham, og alle er utroligt nemme at håndtere, velbyggede og godt gående. Hvor svært kan det være ? Rosenknabe, som mit føl hedder, er ingen undtagelse fra denne statistik, hvilket da også blev bekræftet på følskuet. Nu er han så 14 måneder og stadig dejlig. Se selv på billederne. (Hvis ikke moderen skulle synes om sine børn, hvem skal så???)

I år måtte jeg så prøve noget nyt og helt andet; -noget, hvor jeg ikke kunne læne mig op ad andres resultater. Valget forudgået af nøjagtig samme -mange- overvejelser faldt på San Amour, som står i Tyskland hos Paul Schockemöhle. Han er efter Sandro Hit, der har vundet VM i dressur for unge heste, produceret en alen lang liste af kårede hingste og hopper og er i det hele taget i en alder af 16 år en -meget levende- avlsmæssig legende, hvis betydning ikke kan overvurderes. San Amour`s morfar er Plaisir d`Amour; en hingst som måske ikke er særlig kendt, men ikke desto mindre har den vundet adskillige Grand Prix`er og desuden deltaget for Schweitz ved VM i Rom 1998. Jo, San Amour var et spændende valg til min hoppe. Så var det bare at vente og håbe på drægtighed -scanne på 16.dagen -glæde sig over en positiv scanning - vente -håbe på fortsat drægtighed- scanne på 70. dagen -glæde sig vildt over en positiv scanning og vente på at det blev forår og folingstermin 6.april.

Endelig blev det 6. april, men folinger er jo lige som alle andre fødsler; de kommer når de kommer!! Heste har en drægtighedsperiode på 11 måneder med en variabel på 1-2 uger før og helt op til 5 uger efter termin; -det sidste er dog ret usædvanligt. I Brentinas tilfælde fik jeg og andre lov til at vente en god uge ekstra. Den 14. april om aftenen da alt åndede fred og ro i stalden kom han så, Saigon. Brentina foler meget hurtigt og helt uden at aktivere folingsalarmen, -en føler, der anbringes løstliggende på hoppens hals/bringe og som reagerer på at hoppen i udvidningsfasen bliver varm og svedig, hvilket 80-85% af hopperne gør- men altså ikke min. Per, som ejer stutteri Springborg, hvor Brentina er opstaldet, har dog en yderst veludviklet 6.sans for folinger, så efter aftensmaden var han lige ude i stalden og checke Brentina, selv om alarmen var tyst. Vi vidste jo, at hun ikke aktiverede alarmen ved hendes første foling, så måske gjorde hun det heller ikke denne gang, og ganske rigtigt; hun var gået i gang. Jeg blev ringet op med besked om at skynde mig, men man kan glemme alt om at se hende fole, hvis ikke man er der fra starten. Jeg var der 19 min senere, Da lå der allerede et sort hingsteføl i halmen. Sådan en lille ny våd sag ser mildt sagt sølle ud. Ligner mest af alt en gang velorganiserede knogler af varierende størrelse holdt sammen med en stram hud. Åh, så magre og hjælpeløse de er, -og benene; ja de er et kapitel for sig. De første forsøg på at komme på benene ender uvægerligt med at mislykkes, og med større eller mindre kraft falder føllet omkuld. Det er utrolig rørende at stå og se, med hvilken stædighed føllet øver sig i projekt balance på 4 ben og lige så fantastisk at overvære, når det lykkes. Når først det er lykkedes går føllet straks til projekt mælk. Alt dette med at komme på benene og få den første tår livgivende mælk sker oftest i løbet af den første time til halvanden. Det er ganske enkelt fascinerende at opleve. Herfra går det stærkt. Meget hurtigt udforskes det, hvad man kan med -og på- 4 ben. Hvem siger, at man skal have jordforbindelse hele tiden, og for en god ordens skyld er det da også godt at vide, nøjagtigt hvor langt bagud de lange bagben kan nå, -og det er langt!!

Hvis man ikke har set et helt nyt føl før, kan man meget vel få et chock, når føllet er kommet på benene. De er ofte ekstremt bløde i koderne og deres benstilling i det hele taget kan meget let lede ens tanker hen på, hvad det føl har kostet at sætte i Verden, og nu kan man lige så godt ringe efter dyrlægen og få det overstået, for det der er da helt forfærdeligt!!! Rolig nu !! Også her er føl gjort af noget særligt. Det er utroligt, hvilke benstillinger, der helt af sig selv kan ende fuldstændig korrekte. Når det så er sagt, er jeg også nødt til at tilføje, at somme tider skal der alligevel hjælp til fra smed og/eller dyrlæge til at rette fejlstillinger op. Dette kan gøres med div. skinner og følbeslag og er et speciale for sig. Begge mine føl var rigtig bløde i koderne, og selv om jeg med det første føl straks blev trøstet og fik at vide, at det nok skulle rette sig, troede jeg ikke på det i starten. Jeg var virkelig chokeret,men miraklet indtraf. Fast bund og motion på folden + lidt tid; -et voila´. Føl nr.2 var ingen undtagelse, hverken med de bløde koder eller miraklet.

Nu er Saigon så lige godt en måned gammel og han har for længst demonstreret talent for "Skolen over jorden", særligt de øvelser, der endnu ikke er beskrevet, og det er da også mere end een gang, jeg har stået og tænkt: " Godt, jeg ikke skal gøre ham ryttervant, for han er godt nok avanceret" I hverdagen har han også vist at han ikke giver op uden kamp. Det var en udsøgt morsom oplevelse at betragte ham på folden, første gang han havde grimen på ud. Tænk jer, noget så basalt/banalt som en grime. Han var rasende!! Jog rundt -slog med hovedet- kørte hovedet hen over sin mor, for at skubbe den af -forsøgte at bide efter snipperne i grimen- jog rundt igen. Det stod på i godt 20 min. til han segnefærdig kapitulerede, og med et meget kraftigt puf jog mulen hårdt op i sin mors yver. Så blev HUN vred og mælkebaren omgående lukket. Han var bare SÅ gal på den ting -og bare 7 dage gammel. Der skal nok være nogen, der nu tænker: "Det der kommer fra Sandro Hit" -og I har ret. Det gør det; men det gør hans bevægelser også, og dem vil jeg ikke bytte væk for NOGET.

Nu må det være nok med mit føl-snak, men hvis nogen har fået lyst til at se/ vide mere om føl og avl, kan jeg kun anbefale at man tager til Vallensbæk Rideklub lørdag d. 15. august. Da afholder dansk Varmblod følskue, og der plejer at være rigtig mange tilmeldinger.........For mit eget vedkommende stiller jeg naturligvis med Saigon; -og så holder jeg en følpause. Nu skal Brentina for en årrække være ridehest. Det var jo det, hun oprindeligt blev købt som, så det er bare om at komme op på hesten i løbet af sommeren.

Ha´ nu alle 2 såvel som 4-benede- en rigtig god sommer.
Mange hilsener Birgitte graa.

Billede 1: Brentina
Billede 2: "Skolen over jorden"
Billede 3: Hallo, er du der?
Billede 4: Kontrolleret galop
Billede 5: Rosenknabe 13 mdr og kun det friske græs er interessant
Billede 6: Rosenknabe 13mdr- og livet er skønt


Billede 1


Billede 2


Billede 3


Billede 4


Billede 5


Billede 6

17.06.2009